![]() |
Sega bonus star Er fra omkring 1949-50. Maskinen har været bronze farvet, men den er blevet malet lyseblå en gang med tiden. Den er helt mekanisk så den kan bruges uden strøm, men der er lys i den når den tilsluttes. På denne maskine mangler der spolen så det er taget fra. På fronten af maskinen er der et lille glas hvor der står Jackpot og bag det ligger der mønter. Segaen er lavet i Japan på amerikansk licens fra firmaet Mills. Øverst oppe på maskinen er der et aflangt glas hvor igennem man kan se mønterne glide forbi efter hånden som man trækker. En meget fin detalje som giver et godt blikfang. På nogle af disse modeller sad der et skilt oppe øverst. Jeg har fået af vide at der på denne maskine har siddet et skilt hvor der stod BONUS. |
| Mekanismen i maskinen er af støbejern og fladjern og vejer godt til. Her til højre er der et par billeder af maskinen inden i. | ![]() |
![]() |
Bally Quick draw Model 802 1966 Quick draw skulle efter sigende være den første enarmet fra Bally med hold, så spilleren kan holde et eller flere hjul inden han trækker. Senere kom der flere maskiner til med denne future. En anden nyhed var at maskinen havde bevægelig animation i bundglasset. Man tog til sidst animation funktionen fra, på grund af at folk var trætte af at høre på rele'et der klikkede hele tiden. |
|
| Mills ca. 1932-35 Endnu en mills. En fin lille ren mekanisk maskine. Jeg har fået af vide at mønt indkastet i toppen ikke er originalt, men et tysk mønt indkast. Den kunne ikke meget andet end at snurre hjulene da jeg fik den, og den var blevet smurt med 1 liter motorolie vil jeg tro. Så den fik den helt store hovedrengøring. Nu kører den fint igen. I toppen er der 3 knapper "skill stop" de er desværre taget fra med tiden. Man har fjernet mekanikken der fik demtil at virke. Den kører med 10 ører. I mange af staterne i USA var det forbudt at de enarmede og andre maskiner gav gevinst i form af penge, så man lavede maskinerne sådan at når man vandt, vandt man f.eks. en rulle frugtpastiller. På fronten af denne her maskine er der sat farvet glas stykker i, men bag dem var der oprintlig plads til at komme ruller med frugt / pebbermyntepastiller i, og når man drejede på et rundt håndtag på højre side af maskinen faldt der en rulle ud som gevinst. |
![]() ![]() |
|
|
Bally Safari Model 1043 1972 Denne maskine er den første jeg købte, den har stået i ca. 12 år hos mig, jeg har ikke fået gjort noget ved den. Desværre er glasset i bunden gået i stykker fordi at den er blevet flyttet rundt på så mange gange. Jeg har søgt på nettet efter et gals i 6-7 år, og har aldrig fundet hverken glas eller maskinen. Den minder til forveksling meget RHINO det er de samme symboler. Jeg tror at det er en svensk maskine i bund og grund, for hvis man kikker på gevinsterne giver aber, giraffer, næsehorn 20 mærker og ved bar og løver er der sat et skilt bag, man har simpelhen fjernet "tror jeg " 20 gevinsten og erstattet den med 200 og 100 på et skilt. Safarihatten har man fjernet, måske fordi at den normalt bliver aktiveret hvis man får 3 bally symboler eller 3 løver og der er temlig mange af dem på hjulene, så det har nok ikke været rentabelt at have dem igeng efter man har lavet den om til 200 og 100. Det var nemlig sådan at i sverige måtte maskinerne kun give 20 mønter uanset hvilken gevinst af de store man vandt... (Lidt kedeligt at gå efter bar og løver :-/ ). Skulle du ligge inde med noget viden om denne maskine er jeg meget interseret. Eller endnu bedre hvis du ved et sted jeg kan få fat i et glas til bunden. Jeg har selvfølgelig de gamle glasskår og ud fra dem og en skanner lavet et billede af hvordan det skal se ud og har "prøvet" at lave et selv for bare at få den til at se nogenlunde ud. |
|
| Bingo fra Bingo automater i Esbjerg. Faktisk en fin maskine. Den kunne kun lyse da jeg fik den, men efter en grundig gennemgang fandt jeg en del fejl i den, en forkert monteret swits og nogle ledninger der var smeltet sammen og et par stykker der var knækket af. Det næste er at den skal splittes, rengøres og smøres, da den er blevet smurt med overdrevet meget olie. |
![]() |
|
![]() |
Bally model 808b Købte den ubeset i den tro at den var elektromekanisk, men det var den ikke, men pyt det er en ok fin maskine. Den har et dae 220-44 kort i. Som jeg også skriver på min faq side er det en meget god ide at sikre sig nogle gode billeder af maskinen inden man køber den ubeset. Det her er et eksempel på hvad man kan ende med at få hvis man køber i blinde. Et tegn på at den ikke er elektromekanisk er knappen på fronten (der hvor cancelknappen normalt sidder). På denne maskine er der jo ikke holdknapper. Derfor skal der jo ikke være en cancelknap. Hvad er den knap så til ?... jo den er til når man tester DAE kortet. Det er svært at se på det her billede, men oppe øverst til venstre lige over de øverste bar, kan man lige ane at der er et "hul" der har de kære DAE folk krasset malingen af bag på glasset for at lave plads til deres "grimme" display, så det er endnu et tegn på at den er lavet om til DAE. Desværre nåede de at "ødelægge" mange maskiner med deres kedelige elektronik, faktisk så mange at det nu om dage er meget svært at få fat i en elektromekanisk maskine og finder man endelig en er den tit meget dyr. |
|
| Aristrocrat Grosvenor Gold a' go go En flot lille maskine især når den er tændt. Mekanikken i den er stort set det samme som i mills maskinerne, dog har den elektrisk udbetaling med en hopper. Desværre er den elektronisk "analog" og virker selvfølgelig ikke. Jeg har ikke meget forstand på elektronik så jeg må håbe at jeg støder på en, en dag der har og som gider at kikke på den, så jeg kan få den til at udbetale igen. Men som sagt lyset virker og den ser flot og funklene ud :-). Efter hvad jeg har fundet ud af er det et Australsk firma som har laver den og de har lavet andre maskiner i samme look. De laver stadig maskiner. |
![]() |