Hjulene

Hjulene på en enarmet tyveknægt består af metal men i nogle maskiner er de også af plastic. Hjulene har symboler på så som appelsiner, blommer, kirsbær der af kommer det Brittiske navn for enarmet tyveknægt nemlig fruitmachine "frugtmaskine" Den første enarmet tyveknægt der blev opfundet af Charles Fey havde symboler fra kortspil altså spar, ruder, hjerter sjovt nok ikke klør og der var også hestesko, klokker. Hestesko betyder som bekendt lykke lige som 7 tallet og de bruges også i maskinerne den dag i dag, det samme gælder for frugt symbolerne. Ideen bag en enarmet tyveknægt er at få tre symboler på stribe og derved få en gevinst udbetalt, men for at holde spilleren i at fortsætte kan man også opnå gevinst ved f.eks. et eller to kirsbær. Det normale for en enarmet tyveknægt er at der er tre hjul, men senere har man lavet maskiner med både fire og fem hjul, hvor det er muligt at vinde både fra venstre mod højre "normalt" og højre mod venstre og på hele linien. Senere kom der maskiner til som kunne give gevinst på kryds og tværs af center linien.

Hvordan er hjulet opbygget ?

Som sagt består det af metal / plast. I det her tilfælde kikker vi lidt på bally's princip. se fig.4..

fig. 4
Et eksempel på plastik strimmeler "strips" kan ses her til højre. Her fra DOUBLE DIAMOND


På hjulene er der monteret nogle metal skiver som gør at maskinen kan finde ud af hvilken symbol der er stoppet ved. Læg mærke til at der er forskel på de aflange huller ind i skiven, de afgør hvilket symbol der stoppes på. De korte er til f.eks. kirsbær som giver små gevinster og de lange er til f.eks. bar som giver store gevinster. I hjulsektionsiden går jeg lidt mere i dybden med dette emne.

Bally's system