Det sker tit at jeg får forspørgelser på gode råd ang. køb af enarmede. I den anledning har jeg lavet denne FAQ side.

OBS ! Nedenstående bygger på min erfaring gennem tiden. Så måske der er noget der ikke er stemmer over ens med din erfaring

I såfald er du velkommen til at kontakte mig på min mail.

Hvad koster en enarmet ?

Prisen sivnger meget. Det er lidt svært at sige det koster en enarmet. Alderen har meget at sige ....en nyere maskine koster meget, men det kan en ældre maskine også gøre.

Der findes mange forskellige mærker og rigtig mange varianter, og nogle af de ældre er ligefrem samleobjekter. Generelt ligger maskinerne fra 1000.- kr. til en 4000.- kr...

Hvor kan jeg købe en maskine ?

Den blå avis er et godt sted at gå på opdagelse efter maskiner Bare lidt kedeligt at der som regel ikke er billede af maskinen, hvilket gør at man kan komme til at køre langt efter den, for så at finde ud af at den ikke lige er det man forventede. På guloggratis.dk kan du også finde en maskine i ny og næ.

QXL (online-aktionen) er også et sted hvor man kan finde en maskine, tit er der en del forskellige at finde der. Lauritz.com Auktioner har i ny og næ nogle . Endelig er der steder hvor de sælger fra deres websider.


Hvad skal jeg kikke efter ?

Det er et meget svært spørgsmål. Det afhænger meget af hvad du selv kræver. De fleste vil gerne have en maskine til at stå som blikfang i ved hjemmebaren eller i kælderen. I så fald er det jo bedst hvis den er pæn velholdt at se på.

som regel kan man se på maskinens ydre stand hvordan den er blevet behandlet gennem tiden. Hvis der er rust på det forkromet på lågen og på armen osv. så er det et tegn på at den har stået fugtigt.

Trækabinettet har som regel ved dårlig behandling fået slået fliger af, især ved de nederste hjørner, og langs bunden, den er jo tung og tit har man kæmpet med at få den op på soklen.
Disse tegn viser at den er blevet behandlet lidt hårdhændet, og tit er de også rimeligt slidt og ødelagt indeni ved mekanismen i de tilfælde.

Slitage

En enarmet tyveknægt er meget dyr fra ny af og er købt for at tjene penge ind, og er derfor sat op på steder hvor der vil blive spillet meget på den "den skal jo tjene sig selv hjem og give afkast til ejeren". Det gør at de bliver slidt meget i mekanismen.

Forskellige slags

Groft stillet op er der fire forskellige slags ... de rent mekaniske fra ca. 1900-1930-40 stykker (Mills, jennings, pace ) og, de elektromekaniske fra ca. 1960 - 1970, og de elektroniske. Faktisk er der to kategorier af elektroniske. De første elektroniske var faktisk de elektromekaniske der blev bygget om, man pillede de elektromekaniske spoler ud af dem, og monterede elektronik i dem til at styre udbetalingerne. Disse kendetegnes tit på at de har et digitalt display monteret, som tæller mens maskinen udbetaler.


De mest anvendte printkort
til det formål er DAE.


Hvad skal du bruge den til

Jeg vil generelt anbefale at hvis du ikke har meget forstand på enarmede, og bare skal have den stående til at spille på en gang imellem, er det nok sidst nævnte der er bedst. Min erfaring er at disse maskiner blev renoveret inden de fik elektronikken sat i og nåede ikke at køre så længe, fordi at elektronikken er i så rivende udvikling at der hurtigt kom nye og mere spændende maskiner på markedet, og dermed blev de ombyggede modeller hurtigere skiftede ud med nye. Hvilket leder hen til de næsten helt igennem elektroniske maskiner med de kendte trykknapper. De er stadig lidt dyre, men man kan finde nogle efterhånden mere eller mindre ramponeret maskiner af den slags til en rimelig sum.

Billeder

Når du ikke kan komme til at besigte maskinen selv fordi den står langt væk så. spørg efter om de den virker 100%, og spørg efter om du ikke kan få nogle flere billeder helst nogle gode nærbilleder. Lad dig ikke lokke hvis du ikke kan få nogle ordentlige billeder. Spørg efter om der er et digitalt display monteret i den, så du ved hvilken type maskine der er tale om. Når du har fået nogle gode billeder er det nemmere at se hvilken stand maskinen er i, og ud fra det kan du vurdere om det er den du skal have. Et par billeder af maskinen indvændigt er også at fortrække, for så kan du se om den er pæn inde i. Hvis den ser rusten og meget beskidt ud "overdrevet sort, smurt med meget olie" så kan du forvente at du skal igennem en større rengøring af mekanismen og i værste fald helt i gang med at skille mekanismen ad for at rengøre og justere osv.. Det er desværre tit sådan at dem der sælger en enkelt maskine ikke har noget forstand på enarmede, og når man spørger om forskellige ting ang. maskinen kan de ikke svare ordentligt på spørgsmålene, og tit svarer de som om de har forstand, og derved vil man tro på at det de siger er ok. Så derfor er det en god ide at få en masse billeder af den for at kunne vurderer den ud fra det.

Transport af en enarmet

Når man endelig har fundet den maskine man vil købe er det "altid" meget langt væk den står :-/. Det er ikke det største problem. Jeg har selv brugt De Danske Fragtmænd og de er villige til at tage en enarmet med fra A til B. Prisen afhænger af kilometer afstanden men generelt er det billigere og meget nemmere at få dem til at transportere den. Typisk er prisen fra 350 til 500 kr. . Men sørg for at få sat noget pap på maskinen foran alle glassene så de er beskyttet på turen. Maskinen er nemlig ikke forsikret når den fragtes med fragtmanden.

Tænk bare på broprisen over til Jylland er eller omvendt det er de 500.- kr. og der til kommer benzin. Plus en enarmet fylder en del og er meget tung at håndtere, så du skal, hvis du ikke selv har en kassevogn ha skaffet sådan en eller få en til at kører for dig, og mon ikke han gerne vil have en cola eller tre på turen :-). Så husk altid på at du skal regne med en fragt pris oven i prisen. Skulle der være noget du ikke får svar på her i denne tekst eller er uenig i så send mig en mail henrikpeder67@yahoo.dk...

ovenstående bygger på min erfaring gennem tiden. Så måske der er noget der ikke er stemmer over ens med din erfaring

I såfald er du velkommen til at kontakte mig på min mail.